Big business – ansvar og skyld  

Reportage fra det andet Russell-tribunal om Palæstina
i London 20. – 22. november 2010  

Af Brita Bastogi, HRM

Russell Tribunalet om Palæstina er opstået som en reaktion på stater og politikeres manglende respons på de mange FN resolutioner som Israel overtræder, og forargelsen over den tavshed, der fulgte efter Den Internationale Domstols afgørelse i 2004 om apartheid muren.

Tribunalet har ingen formel retslig status. Den består af en international organisationsgruppe, og internationale og nationale støttegrupper.

Selve tribunalet organiseres med et emne – derefter finder man eksperter og vidner specifikt til dette emne. En jury på 8-10 personer, hører hvad disse eksperter og vidner har at fremføre, og kommer med deres konklusioner i forhold til de spørgsmål de er blevet bedt om at svare på.

Det første Russell Tribunal fandt sted i Barcelona i marts i år.  
Det andet, i London, skulle undersøge internationale virksomheders medskyld i Israels overtrædelser af menneskerettigheder, international humanitær ret og i krigsforbrydelser.

I London var der mange eksperter, men vidnerne, der skulle komme fra Palæstina, havde ikke fået udrejsetilladelse af de israelske myndigheder..

Tribunalet om koncerners medskyld ønsker at give civil samfundet mere viden og magt til at kunne gennemføre BDS ( boykot, af -investeringer og sanktioner), og derfor må civil samfundet vide mere om hvem, der gør hvad, i de besatte territorier. Vi ved, at Rachel Corrie blev dræbt af et Caterpillar køretøj kørt af en chauffør fra IDF (den israelske hær). Men spørgsmålet er – kan Caterpillar retsforfølges?  

Det næste tribunal i Sydafrika i 2011 kommer til at handle om Israel og apartheid. Hvad det sidste af de fire tribunaler, der skal foregå i USA, kommer til at omhandle, er endnu ikke afsløret.

 De tre spørgsmål juryen skulle tage stilling til var:

1. Hvilke af de overtrædelser af Folkeretten, som Israel beskyldes for, angår private udenlandske virksomheder?

2. Indbefatter forbindelserne mellem de private virksomheder og Israel en hjælp fra disse virksomheders side til Israel, og hvis svaret er ja, medfører dette en form for ansvar for disse virksomheder?  

3. Hvad er staternes ansvar i forhold til disse handlinger?  

Juryen består af en række internationale personligheder – I London sad der tre advokater og en højesterets dommer i juryen.
Tribunalet løb over to dage fra morgen til aften, og på den tredje dags formiddag var der et pressemøde

Tribunalet var delt op i sessioner, der behandlede 5 forskellige emner:  

1. Den lovramme, der er relevant for virksomheders opførsel

2. Konsekvensen af koncerners aktiviteter i og omkring bosættelser

3. Handel og mærkning af varer fra bosættelserne

4. Den finansielle service sektor

5. Sikkerhedsindustrien og krigsindustrien

Først forklarede 3 jurister fra England, USA og Frankrig, hvordan lovene fungerer i deres lande i forhold til at trække en virksomhed for retten i forbindelse med investeringer i et israelsk firma, der begår ulovligheder i forhold til Folkeretten eller FNs konventioner.

Det gennemgående træk var: at domstolene ofte står tøvende fordi det et forholdsvis nyt område indenfor strafferammen at bringe en koncern for retten -
og, at det er så godt som umuligt at bringe en stat for retten.  

Eksperten fra England, fremhævede ansvarlighed og godtgørelse som de to vigtigste områder. Altså, er der en mulighed i loven for at gøre virksomheder ansvarlige, og er der mulighed for godtgørelse til ofrene?

Han fremhævede desuden, som mange af de andre eksperter, mulighederne for at appellere til - Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Domstol, og FNs Global Compact. (pagt)

Om OECDs GUIDELINES FOR MULTINATIONAL ENTERPRISES fortalte han, at de regeringer, der har underskrevet disse etiske retningslinjer skal oprette nationale kontaktsteder (National Contact Points) der fremmer disse, og overveje beskyldninger om en koncerns opførsel er i overensstemmelse med principperne.

Det kunne være interessant at finde ud af hvordan det forholder sig i Danmark. Har regeringen underskrevet OECDs etiske retningslinjer? Har de oprettet nationale kontakt steder - har der været beskyldninger mod danske koncerner og hvordan er de blevet fulgt op?
Og så kan man jo ellers spekulere på hvordan Israel mon har det med disse guidelines?

Endelig omtalte han FN generalsekretærens specielle repræsentant for menneskerettigheder og transnationale koncerner og andre forretningsenheder, der har udpeget forretningsoperationer i konflikt zoner som et område, hvor der er specielt brug for international handling. Der er nedsat en arbejdsgruppe, og man kunne jo spørge udenrigsministeren om Danmark også er med i dette arbejde, specielt nu, hvor vi er en krigsførende nation.

Juristen fra USA, fremhævede at i USA, kan virksomheder ikke dømmes, kun individer ved nogle af domstolene. Hun omtalte Rachel Corrie familiens sag mod Caterpillar, som familien tabte, fordi Caterpillar brugte politiske grunde som forsvar. Retten fandt at eftersom den amerikansk regering er impliceret i salget af de bulldozere, der bliver brugt af det israelske forsvar, ville det sætte spørgsmål ved USA's udenrigspolitik at tage en beslutning i denne sag.  

Det franske jurist fortalte, at Frankrig er det første land, der har inkluderet en artikel i sin strafferet, der indebærer at selskaber kan trækkes for en domstol, dog ikke staten.

Og så kan jeg ikke lade være med at komme med en personlig bemærkning her for det er jo lidt ironisk, at der samtidig i Frankrig føres retssager mod aktivister, der opfordrer til BDS, hvor de kan risikere bøder på op til 45.000 euro og op til 7 måneders fængsel – på begrundelsen om antisemitisme.

Dr. Dalit Baum (Israel), fra Coalition of Women for Peace, som har oprettet hjemmesiden -Who Profits from the Occupation, - der giver oplysninger om Israel og internationale koncerners økonomiske forbindelser og forretningspraksis i de besatte områder, kom med mange eksempler på konsekvenserne for palæstinenserne – i forhold til bosættelserne, de forurenende fabrikker, og plyndringen af naturrigdomme. Desuden fortale hun om G4S, den dansk-britiske sikkerhedskoncern, der er aktiv i fængslerne, ved check points og i bosættelserne.

Hjemmesiden www.whoprofits.org giver en fortegnelse over hundredvis af koncerner og beskriver deres specifikke engagement.

Da det jo er lykkedes DANWATCH at få en masse i pressen herhjemme mens vi var derovre, så ved I nok det meste om det selskab, men jeg vil lige nævne et par ting.

I 2002 købte det danske sikkerhedsfirma Group4Falck et af Israels største sikkerhedsfirmaer Hashmira. I 2004 slog de sig sammen med det Britiske Securior selskab og etablerede G4S.

G4S ejer 90 % af aktierne i det israelske datterselskab G4S Israel. Dette selskab er involveret i den israelske besættelse på 4 måder:

1) ved at skaffe sikkerhedsudstyr og tjenester til fængsler for palæstinensiske politiske fanger i Israel og på den besatte Vestbred,

2)  ved at skaffe udstyr og vedligeholdelses tjenester til det israelske militær ved check points på Vestbredden

3)  ved at skaffe udstyr og sikkerhedssystemer til det israelske politis hovedkvarter på Vestbredden

4)  ved at skaffe sikkerhedstjenester til forretninger i bosættelserne

Blandt andet forsyner Hashmira, Eretz checkpoint med den scanner, der viser personen totalt afklædt.

Af de fire fængsler indenfor den grønne linje kan man nævne Ofer, hvor der sidder 600 personer, heriblandt 200 administrativt tilbageholdte, 37 kvinder og nogle børn. Alt sikkerhedsudstyret er tilvejebragt af G4S.

Who Profits samarbejder i øvrigt med DanWatch.

Dalit Baum opfordrede både danskere og englændere til at skrive en appel til deres regeringer.

Det er selvfølgelig helt umuligt at komme med alle de mange interessante oplysninger på et kvarter, så jeg vil bare nævne et par stykker her.  

Fra Irland blev der oplyst om det irske firma Cement Roadstone Holdings (CRH).

Dette er især interessant for os, fordi danske pensionskasser har investeret i CRH

CRH er Irlands største selskab.  CRH er med i konstruktionen af muren. Både menneskerettigheds- og kirkelige organisationer har bedt CRH om at af-investere fra Mashav, der er et israelsk selskab, som de ejer 25 % af. Mashaf er desuden involveret i nedrivningen af huse, og derfor medskyldig i krigsforbrydelser.

Da selskabet har afslået at af – investere, har både Metodist kirken og den Hollandsk-etiske bank ASN af - investeret deres pensionsfonde. CRH har både deres egne guidelines, og har underskrevet FNs Global Compact og OECDs guidelines, men undsiger alligevel deres medskyld.

Måske burde den danske BDS bevægelse rette en henvendelse til de danske pensionskasser?

Vi hørte om Veolia, det selskab, der er involveret i at bygge the East Jerusalem Light Rail Construction dvs. transporten i, og til og fra Jerusalem. De er også ansvarlige for buslinjerne, der forbinder bosættelserne med Israel.

Desuden er de indblandet i Tovlan landfill site, der angår affaldsbehandling og tager bygningsmateriale (grus) fra de besatte områder til at bygge med i Israel.

EU har et direktiv om offentlig lov fra 2004, der giver dem mulighed for at ekskludere selskaber, der er involveret i grov opførsel, men EU har ikke ekskluderet Veolia. Denne lov kan faktisk bruges i alle de 27 medlemskaber, og jeg mener at have hørt, at Veolia også er til stede i Danmark.

Et meget interessant eksempel var om Riwal Holding Group, en hollandsk koncern, hvis israelske filial udlejer kraner, der bruges til at opføre illegale bosættelser. Det hollandske politi har stormet Riwal Holding Group og beslaglagt papirer, computere osv., og der er anlagt en sag – fra det offentlige - mod firmaet for medskyld i krigsforbrydelser.

Skønhedsfirmaet AHAVA blev nævnt mange gange med opfordring til boykot af deres produkter, og faktisk, samme dag som pressemødet, blev en af Ahavas butikker i London grundigt boykottet, idet nogle af aktivisterne også havde låst sig inde på toilettet, så hele aktionen tog et godt stykke tid.

Fra Belgien kom der en opfordring til at boykotte den fransk-belgiske bank Dexia, der stiler efter at blive den største bank i verden.
Siden 2009 er banken hovedaktionær i den israelske bank Dexia-Israel. I 2007 klagede Knesset over at Dexia Israel ikke ønskede at støtte på den anden side af den Grønne linje, men de sidder på pantebrevene i bosættelserne; de yder store lån til Jerusalem; de bestyrer det israelske national lotteri etc. Mario foreslog, at vi alle skulle købe en aktie i Dexia. Den koster kun 3 euro, og dermed kan man gå med til aktionærmødet, som de er mange der gør, hvor de konstant stiller spørgsmål. Det næste møde er i marts skulle jeg hilse at sige.

Generalsekretæren for den engelske NGO War on Want, fortalte om Israels produktion af våben og høj teknologisk udstyr. De har lavet en rapport om dette emne, som nok er værd at få fat på, for informationerne var ganske forfærdende. Selskabet Elbit systems udvikler højteknologisk udstyr, der bl.a. udvikler de ubemandede droner, der rammer i flæng. For hver person der er mål dør der ca. 10 personer. Disse droner blev brugt i Gaza.

Den norske regering og de svenske pensionskasser har trukket sig ud af Elbit i september 2009, og Danske Bank fulgte efter tidligt i 2010. Også Deutche Bank har af - investeret, fordi de var bange for at deres investeringer blev mindre værd hvis der kom flere af - investeringer – og den er jo også god nok.

Det ser ud til at EU landene, der køber masser af udstyr fra Israel har den indstilling at – først ser vi hvordan de virker når de bliver afprøvet på palæstinenserne, og så køber vi. Og dette argument – med afprøvning på mennesker, bruges ganske åbenlyst i Elbits reklamer.
Det kunne også være interessant at vide, om det danske firma Terma leverer til dem.

En aktivist fra Sydafrika, der i øvrigt var bankier, fortalte om hvordan boykotten mod Sydafrika havde virket og påpegede hvordan især kirkernes tilbagetrækning af investeringer havde medvirket til apartheid regimets fald.

Han sagde, at Israels økonomi er meget afhængig af bankvæsen, der kun er muligt gennem Swift systemet. Derfor kunne man tage en domstolsafgørelse i Belgien (hvor Swift ligger), der tvinger Swift til at isolere de penge, der går igennem bosættelserne – og dette skulle gøres af civil samfundet, understregede han  

Og så kan jeg desværre ikke nå mere på et kvarter, så jeg vil opfordre jer til at gå ind på Russell Tribunalets hjemmeside og se juryens konklusioner, der skulle komme her i begyndelsen af december

Fagforeningen Jeriko - Wael Natheef, PGFTU, pgftu_Jer@yahoo.com

Mario Franssen (fortalte om den franske bank Dexia). Organisation Intal. Paroleer: "Israel koloniserer - Dexia finansierer  Palæstina okkuperet - Dexia impliceret - ganske flot  www.intal.be

John Dorman, Ireland-Palestine Solidarity Campaig. Fortalte om RGH (hvor danske pensionskasser har investeret: www.ipsc.ie

Dalit Baum, The coalition of Women for Peace og Who profits from the Occuation - www.whoprofits.org -  whoprofits@yahoo.com

DANWATCH Frederik@danwathch.dk - www.danwatch.dk

Og så et morsomt et, der siger, Order your own street in Palestine - www.jouwstraatnaam.nl

Brita Bastogi - (+45) 45864132