Amina Mouna (Amne Muna)

Palæstinensisk kvinde løsladt efter ti års politisk fangenskab i Israel den 18. oktober 2011 i forbindelse med fangeudvekslingen mellem Israel og Hamas. Den israelske sikkerhedstjeneste stillede som betingelse, at Amina Mouna blev deporteret til udlandet. Amina bor nu i Jordan. Læs hendes historie her.

Ved sin anholdelse i 2001 var Amina Mouna 24 år og universitetsstuderende fra Jerusalem. Efter måneders internering blev hun i november 2003 idømt fængsel på livstid for medvirken til bortførelse og intention om drab. Dommen blev afsagt efter en retssag, hvor Amina Mounas elementære rettigheder som anklaget blev tilsidesat.

Amina var talskvinde for de palæstinensiske kvindelige fanger. Gennem nyhedsbreve fra den israelske kvindeorganisation WOFPP (Women’s Organization for Political Prisoners) og andre menneskerettighedsorganisationer har vi i Human Rights March opnået et vist kendskab til Aminas fængselsophold.

Læs beretningerne i deres helhed under WOfPP’s Nyhedsbreve. Læs de dele af beretningerne, som angår Amina Mouna, herunder.

Advokater og Læger for Menneskerettigheder besøgte Amina Mouna og de øvrige kvinder i Neve Tirza fængslet. Følgende er uddrag af deres rapporter, som bl.a. er formidlet af World Organisation against Torture (OMCT)

September 2001
Den 13. september gik fængselsbetjentene ind i cellerne og fjernede fire af de kvindelige fangers ejendele. Kvinderne, herunder den fjortenårige Raba Hanmael, blev ført i isolationsceller.

Amina Mouna blev imidlertid overført til afdelingen for kriminelle fanger, en helt anden del af fængslet.

De fire kvinder frygtede for Aminas sikkerhed og begyndte at råbe hendes navn.
Ud på aftenen brød vagter ind i kvindernes isolationsceller. De slog dem og bandt dem med spredte ben og arme til deres senge med tilstrammede plasticbånd. To af kvinderne fik deres tørklæder bundet om ansigtet, så de havde svært ved at ånde. Båndene blev løsnet, men vagterne fastholdt kvinderne i den ydmygende og smertefulde stilling natten over.

OMCT beretter, at ved et besøg i fængslet tre dage efter var kvinderne stadig i isolation, og at de havde sår og mærker efter slag på ansigt og krop.

Under besøget hos Amina nægtede vagterne at fjerne lænkerne fra hendes ben, og selv om det var over middag havde hun stadig ikke fået vand at drikke den dag.
▪▪▪
I oktober blev Amina flyttet til Abu Kabir. Kvinderne i Neve Tirza gik i sultestrejke. Myndighederne gav sig. Amina kom tilbage til Neve Tirza.

Januar 2002
Kriminelle fanger råbte dødstrusler og angreb de kvindelige politiske fanger ved at kaste genstande mod dem i cellerne. 30 tilkaldte betjente, både mandlige og kvindelige, fortsatte urolighederne ved at spraye tåregas ind i de politiske fangers celler, skønt det er forbudt at anvende tåregas i lukkede rum. To af kvinderne besvimede. Derefter brød betjentene ind til de palæstinensiske kvinder og gennempryglede dem.

Amina Mouna blev udsat for de værste overgreb; to vagter holdt hendes mund og øjne åbne med tvang, mens hun fik sprayet tåregas direkte i ansigtet og truet med at blive slået ihjel.

Senere blev hun oplyst om, at mishandlingen ikke skyldtes, at hun havde gjort noget forkert, men at hun repræsenterede de andre kvinder.

De palæstinensiske kvinder blev yderligere straffet. De fik forbud mod at vise sig i spisesalen i en måned, og de kvinder, der havde mulighed for at modtage besøg, blev frataget denne ret i to måneder.

Juli 2003
Den 7. juli 2003 nægtede 25 af de kvindelige politiske fanger at gå tilbage til deres celler efter gårdturen. De havde i lang tid bedt om en samtale med fængslet direktør for at klage over forholdene i fængslet, forhold som de tidligere havde fået løfter om ville blive forbedret. Nu nægtede de at flytte sig, før de fik direktøren i tale.

Med vandkanoner blev kvinderne trængt sammen i et hjørne af fængselsgården. Derefter ankom en sikkerhedsstyrke på 50 mand, iført beskyttelsesmasker og hjelme. Kvinderne blev bagbundet, slået med knipler, sparket, sprayet med tåregas og udsat for ydmygende behandling af seksuel karakter

Sluttelig blev kvinderne med magt ført tilbage til deres celler, hvor vand og strøm var blevet afbrudt. Alle kvinderne havde akut brug for lægehjælp. Den kom først 5 dage efter, da repræsentanter for Læger for Menneskerettigheder fik adgang til fængslet.

December 2003
Women´s Organizatioon for Political Prisoners (WOFPP) rapporterer bl.a. følgende om forholdene i Neve Tirza:

Maden er utilstrækkelig, cellerne er overbefolkede og ikke opvarmede, kvinderne vækkes hyppigt om natten og udsættes for ydmygende behandling. Situationen er dramatisk for unge mødre med spædbørn, som ud over alt andet er underernærede.

Vejspærringer, udgangsforbud, muren o.a. gør det svært for familien at besøge de indsatte. Der tales gennem to lag tremmeværk plus et beskidt vindue. Rummet er lille og flere besøgende i rummet samtidig gør det umuligt at høre hinanden.

Kvindernes advokater har stort besvær med at tale med de indsatte: Lange ventetider, kontrolposter, kort samtaletid og ofte overvågning af vagter.
Kvinderne har store helbredsmæssige problemer, men modtager ikke medicinsk behandling.

Januar 2004
Kvinderne – 80 i alt – overflyttes til fængslet i Hasharon Efter et besøg i dette fængsel rapporterer advokat Tagrid Jashan fra WOFPP følgende:

1. Cellerne er kolde, dunkle, snavsede og befængt med kakerlakker og mus.
2. Enkelte celler er under jordhøjde og vinduerne i de andre er dækket til.
3. Sovepladserne er for korte og for lave til at man kan sidde på dem. Tæpperne for tynde. Der er ingen stole.

Februar 2004
I forbindelse med, at Amina bistår en af sine medfanger bliver hun slået vedvarende. Da medfangerne reagerer på Aminas skrig, udvikler situationen sig til et angreb på alle fanger – kvinder og mænd. Amina og fem andre kvinder bliver isoleret og Amina bundet på hænder og fødder til sengen i 20 timer. Hun måtte ikke gå på toilettet.

Kvinderne idømmes bøde på 50 $ – Amina 100$. Fængselsmyndighederne tager pengene fra fangernes kostpenge.

Oktober 2005
Amina er valgt som talsperson for en gruppe kvinder. Fængselsmyndighederne flytter Amina til et andet fængsel. Kvinderne i Hasharon Fængslet indleder en sultestrejke, hvorefter myndighederne må bøje sig og bringe hende tilbage.

Juni 2006
Amina og andre fanger straffes for en "disciplinær forseelse" og overføres til Neve Tirza. Amina idømmes en bøde på 100 dollars og får forbud mod familiebesøg. Den 11. juni gik medfangerne i deres afdeling (afdeling 11 med ca. 60 fanger) i protest i sultestrejke. De krævede at de fem kvinder blev flyttet tilbage. Som straf herfor fjernede myndighederne alt elektrisk udstyr fra cellerne og forbød alle familiebesøg. Den 21. juni stoppede fangerne deres sultestrejke - da var de fem kvinder bragt tilbage til Hasharon fængslet.

September 2006
Amne Muna igen overført til Neve Tirza Fængslet og sat i isolation. Begynder en sultestrejke den 13. september med krav om at blive ført tilbage til Hasharon.

Oktober 2006
Amina har sultestrejket i en måned i isolationen. Lyset er tændt i 23 af døgnets 24 timer. Hun kropsvisiteres i nøgen tilstand hver dag i en måned.

Februar 2007
Fortsat isolation i et rum på 2 x 2,5 m befængt med kakerlakker og insekter. Aminas bøger og notesbøger fjernes.

August 2007
Amina er i isolation på 12. måned. Amina nægtes frugt og grønt. Straffet med en bøde på 300 Nis (ca.75 $) efter beskyldning om at have sendt brev til andre fanger.

Oktober 2007
Isolationsfængslingen forlænges med yderligere to måneder. Vagterne opfører sig groft og nedværdigende. Når vagterne gennemsøger hendes celle rusker de hende, så hun har mærker flere dage efter. Mandlige vagter kommer også ind i hendes celle om natten.

Amina har haft besøg af Det internationale Røde Kors, som kunne berette, at de har modtaget mange henvendelser med protester over den behandling, hun udsættes for.

Womens Organisation for Political Prisoners, Israel udsendte den 22. november 2007 en meddelelse om, at Amina Mouna’s sultestrejke i protest mod en mere end 14 måneder lange isolationsfængsling og de ydmygende forhold, hun udsættes for. Det fremgik af henvendelsen, at Amina Mouna nu var så afkræftet, at hun var blevet indlagt på et hospital.

Human Rights March sendte i den anledning nedenstående brev til udenrigsminister Per Stig Møller og underrettede samtidig Folketingets udenrigsudvag, de danske EU-parlamentarikere og pressen om Amina Mounas situation:

26. november 2007.

Til udenrigsminister Per Stig Møller

Den 4. oktober i år henvendte vi os til dig for at gøre dig opmærksom på den unge palæstinensiske kvinde Amina Mouna, som i mere end 14 måneder har været holdt i isolation i israelsk fængsel (se vedhæftede kopier).  Amina Mouna er valgt som talskvinde for en gruppe kvinder i Hasharon Fængslet, men er ført til Neve Tirza Fængslet, hvor forholdene er betydelig barskere end i Hasharon. Gennem vores samarbejdspartner i Israel, Women's Organisation for Poltical Prisoners (WOFPP) har vi modtaget en "Urgent Appeal" om at Amina Mounas helbred er alvorligt truet på grund af en sultestrejke, som hun gennemfører for at opnå at blive behandlet i overensstemmelse med de mest basale menneskerettigheder. Vi vedhæfter "Urgent Appeal" fra WOFPP samt en oversigt, som beskriver hændelser, som Amina Mouna har været udsat for i israelsk fangenskab. Disse beretninger viser efter vores opfattelse, at Amina Mouna er offer for et brutalt og umenneskeligt system. 

Vi ved, at du er på vej til Annapolis for at mødes med repræsentanter fra en lang række lande herunder Saudi Arabien. Ud fra omtale i dagspressen forstår vi, at EU-landene overvejer en samlet protest på grund af en umenneskelig dom over en ung saudisk kvinde. Vi håber inderligt, at det vil lykkes jer at øve indflydelse på de saudiske myndigheder, og at den unge kvinde vil gå fri.

I Annapolis vil du i sagens natur også møde repræsentanter fra Israel. Vi kender dig som en politiker, der lægger stort vægt på at handle afbalanceret i forhold til forskellige parter. Det er derfor vores ønske og håb, at du vil henvende dig til de israelske politikere, som holder Amina Mouna's liv i deres hænder, og forlange, at Israel overholder menneskerettighederne og FN's humanitære konventioner og omgående ophæver isolationen af Amina Mouna.

Vi håber på dit positive svar.

Venlig hilsen

f. Humnan Rights March
   Kvinder i Dialog
   Palælstina Israel Danmark

Bodil Heinø   og   Kirsten Grosen

bhe@c.dk            kirsten.grosen@mail.dk