HRM Freedom Theatre Jenin

Åbent brev til det israelske sikkerhedsapparat fra the Freedom Theatre i Jenin

11. august 2011

Dette er et åbent brev fra repræsentanter for de internationale frivillige og ansatte, fra venner og støtter samt fondsbestyrelsen for The Freedom Theatre i Jenin til det israelske sikkerhedsapparat, inklusive Shabak, IDF (hæren) og det israelske politi.

Efter angrebet på The Freedom Theatre’s kontor og multimediecenter, hvorunder De arresterede vores cheftekniker Adnan Naghnaghiye og bestyrelsesforkvinden for The Freedom Theatre i Jenin, Bilal Saadi, og efter at De i to uger har nægtet Adnan og Bilal adgang til en advokat, behandlet dem umenneskeligt og nægtet dem deres grundlæggende menneskerettigheder, og efter arrestationen af vores skuespillerelev Rami Hwayel, udtaler vi følgende:

Vi opmuntrer alle bestræbelser på at finde gerningsmanden til det brutale mord på Juliano Mer Khamis, og vi er dybt foruroligede over det faktum, at morderen endnu ikke er fundet. Ikke desto mindre afviser vi de umenneskelige metoder, som De anvender i efterforskningen af drabet. The Freedom Theatre er blevet alvorligt beskadiget af Deres aktioner, som tilmed har skabt frygt og traumer blandt vores elever og ansatte, og de rammer lige ned i det lokalsamfund, som det er teatrets formål at styrke.

Ved at optræde på den måde, har De igen bevist over for indbyggerne i Jenins flygtningelejr og verden udenfor, at De kun kender metoder, som indbefatter vold, terror og frygt. Vi i The Freedom Theatre har intet at skjule vedrørende mordet på Juliano Mer Khamis.

Vi har gjort det helt klart og vi gentager, at hver og en på teatret har afgivet forklaring til det palæstinensiske politi, da de blev bedt om det, og de er villige til at gøre det igen.

Uanset hvilken skade De påfører os eller teatret, vil vi fortsætte kampen for individuel og kollektiv befrielse. Vi har tilsluttet os vores kammerater i Jenins flygtningelejr i deres kamp for befrielse gennem brug af kultur og ikke-vold, ikke kun for at ryste Deres besættelse af det palæstinensiske folk af sig, men også andre former for undertrykkelse, som de står overfor.

Vi kræver, at vores venner og kolleger, som er blevet udsat for grove krænkelser af deres menneskerettigheder, bliver behandlet med absolut respekt for deres grundlæggende rettigheder i henhold til internationale konventioner, at de øjeblikkelig får adgang til deres advokat og straks bliver løsladt.

På vegne af det internationale personale samt venner og støtter af The Freedom Theatre repræsenteret ved:

Jacob Gough, fungerende generaldirektør for The Freedom Theatre
Micaela Miranda, pædagogisk direktør for The Freedom Theatre
Jonatan Stanczak, medstifter af The Freedom Theatre
Udi Aloni, film- og teaterdirektør ved The Freedom Theatre
Dror Feiler, medstifter af The Freedom Theatre, medlem af The Freedom Theatre fondsbestyrelse
Jan Tiselius og Britt-Louise Tillbom, talspersoner for the Friends of The Freedom Theatre (Sverige)
Constancia Dinky Romilly, præsident, Friends of the Jenin Freedom Theatre (USA)
Mrs Zahia Oumakhlouf og Mrs Marie-José El-Haimer, sideordnede præsidenter for The Friends of The Freedom Theatre í Jenin (Frankrig)

Du kan også gøre din stemme hørt.

Kontakt din lokale The Freedom Theatre støttegruppe. Eller The Freedom Theatre direkte, hvis du kunne tænke dig at starte en gruppe i dit land. Skriv til: info@thefreedomtheatre.org

For mere information om lokale grupper, læs her.

Kilde: http://www.thefreedomtheatre.org/news.php?id=189

Frihedsteatret beder om international støtte

Pressemeddelelse fra The Freedom Theatre i Jenin flygtningelejr i det besatte Palæstina

1. august 2011

Efter angrebet onsdag den 27. juli på the Freedom Theatre [1] blev de to arresterede, teatrets cheftekniker Adnan Naghnaghiye og teatrets talsperson Bilal Saadi, ført til henholdsvis Jalame- og Meggiddo-fængslerne inde i Israel. Begge fængsler har skærpet sikkerhed. Adrian og Bilals advokat har ikke fået tilladelse til at tale med dem eller besøge dem. Den israelske hærs begrundelse er, at de tilbageholdte personer har “handlet mod regionens sikkerhed”. Den israelske sikkerhedstjeneste har forlænget den administrative tilbageholdelse[2] (en procedure som er ulovlig i henhold til folkeretten) indtil den 4. august. Herefter vil deres advokat Smadar Ben-Natah indgive en klage til Højesteret.

Jonatan Stanczak, som er en af medstifterne af The Freedom Theatre, kommenterer anklagen således: "Begrundelsen for arrestationen er absurd og kafkask. Nok kan teater og kultur af visse opfattes som undergravende, men den form for generel anklage er det rene nonsens".

Hærens talsperson hævder, at den israelske hær ikke lavede raid mod teatret. Foto- og filmdokumentation [3+4] bekræfter, at hærens raid resulterede i knuste ruder over det meste af teatrets multimediecenter og kontorlokaler. Vidner beretter desuden om chikane og trusler mod flere af teatrets ansatte.

"At gennemføre raids i tætbefolkede civile palæstinensiske områder midt om natten og foretage umotiverede arrestationer er almindelig praksis i den israelske hær. Denne gang gik det så ud over folk med tilknytning til The Freedom Theatre" siger Jacob Gough, som er teatrets fungerende direktør.

The Freedom Theatre kræver, at de israelske myndigheder øjeblikkelig giver advokater adgang til vores kidnappede venner og kolleger, og at disse øjeblikkeligt løslades og modtager en passende erstatning.

Indtil det sker, opfordrer The Freedom Theatre indtrængende alle teatrets venner og støtter til at kontakte den stedlige israelske repræsentation såvel som deres eget udenrigsministerium for at fremme kravenes opfyldelse.

Kontaktpersoner
Jacob Gough, fungerende teaterdirektør, +972 (0)595348391, jacob@thefreedomtheatre.org
Jonatan Stanczak, medstifter af The Freedom Theatre, +46 (0)707908296 jonatan@thefreedomtheatre.org
eller advokat Smadar Ben-Natan, +972 (0) 523589775

1) http://www.thefreedomtheatre.org/news.php?id=187
2) http://www.btselem.org/administrative_detention
3) http://www.flickr.com/photos/jacobllyr/sets/72157627307185028/
4) http://www.youtube.com/watch?v=jeegeo2NVAU

Send din protest til

Den Israelske Ambassade
Lundevangsvej 4
DK-2900 Hellerup

Eller mail til (skriv ”Til Ambassadøren” i emnelinjen)
info@copenhagen.mfa.gov.il

Send gerne en kopi til: info@thefreedomtheatre.org

Juliano Mer-Khamis og den binationale modstand

Af Amira Hass Foto: Daniel Tchetchik

Det tilfalder dem som kendte Juliano Mer-Khamis, den Nazarethfødte skuespiller og teaterdirektør der blev skudt ned i Jenin sidste mandag (4.4.2011 – red.), at skrive om ham; alle os andre kan bare skrive om milepælene i hans liv.

Juliano var heldig. Han var født palæstinenser og jøde, jødisk og palæstinensisk. Denne vrede mand var plaget af konfliktende, og dog komplementære identiteter. Han var den lange skygge af et tænkt binationalt fællesskab i 1950’erne. Ligesom Peter Pan der nægter at blive voksen, inkarnerede Juliano det mulige i et fælles liv (ta'ayush på arabisk), alt imens han stræbte efter lighed. Som søn af en jødisk mor og en palæstinensisk far var han født ind i to verdener, og han valgte at leve i dem begge. Han så ingen grund til at forklare det.

Det er mit gæt, at Juliano ikke nærede illusioner; slagene han tog imod, kom fra alle sider og indskrænkede potentialet for ta'ayush. Ta'ayush er den sunde vision, men chancen for dens realisering bliver mere og mere spinkel. Nogle fantaserer om tiden for Messiahs komme for at undgå at tænke på tiden før den næste katastrofe slår ned. Julianos fødsel var resultatet af en ta'ayush-drøm, og hans død er en katastrofe.

Juliano var vred. Hans raseri var af den slags, som kun en jøde, der som ham var født til venstre og krævede lighed til det sidste, kunne tillade sig udtrykke som livsform. Palæstinenserne må betvinge vreden, dæmpe den; de må tæmme den, undertrykke den, sublimere den. Det er den eneste måde at forblive i live og ved sine fulde fem (uden at blive arresteret, såret eller dræbt) under de forhold med fysisk og ikke-fysisk vold, som Israel dikterer.

Åh, denne rå vold, som oser af rationalisme and overhøjhed og foregiver at være oplyst. Den findes i hver et hjørne af tilværelsen, fra moment til moment, fra vugge til grav. Den findes fra meddelelsen om ekspropriation og det medfølgende oversigtskort, til skydehullet i et vagttårn; fra indenrigsministeriets udsmidning af palæstinensiske Jerusalemborgere fra deres hjemby, til blokering af hjemvenden til landsbyen Bir’im i Galilei; fra jødiske unges racistiske svar i meningsmålinger om dronen der blev styret mod legende børn på et tag i Gaza. Volden er der hele tiden, fra kommuneskatten i Jerusalem der opkræves trods de ødelagte veje og dyngerne af skrald, til overvågningskameraerne i den jødiske felttogs-shtetl i nabokvarteret Silwan; fra det frodige grønne i en bosættelse, til den palæstinensiske cisterne som blev ødelagt af en israelsk bulldozer; fra byggetilladelserne til private farme i Negev til stemplingen af beduiner som ”infiltratorer”. Kort sagt, fra det jødiske til det demokratiske.

Volden har så mange forskellige vinkler, at det kan gøre én skør. Juliano var heldig at han som kunstner havde galskab som en af sine malerpensler. Gennem det teater han grundlagde i Jenin, tillod Juliano sig at kritisere undertrykkende sider af det palæstinensiske samfund. Man tør formode, at han gjorde det som venstrefløjsmenneske og som skuespiller tro mod sit løfte om sandfærdighed og som palæstinenser. Lad os håbe at drabsmanden bliver fundet, og så vil vi vide om en palæstinensisk kunstner blev dræbt på grund af hans mod til at leve på en måde der brød med normen, eller om en jødisk kunstner blev dræbt fordi han tillod sig utvetydigt at kritisere et samfund som nogen mente ikke var hans, eller om et venstrefløjsmenneske blev dræbt fordi han brød normen. Eller måske alle tre tilsammen. Selv hvis Juliano blev dræbt af en helt anden grund, vil han stadig være palæstinenser, venstrefløjsmenneske og jøde.

Nu hvor udsigten til ta'ayush’ sunde vision er dårlig, hvad er så tilbage? Det er stien. Det er valget for en binational modstandsbevægelse, som ønsker at omstyrte ét folks Gaddafi- eller Mubarak- eller Assad-lignende regime over et andet.

Der er nogen som insisterer på at fantasere om en binational bevægelse som historisk nødvendighed, som en logisk antitese til den demografiske adskillelses ideologi, der er blevet Osloprocessens bibel. Sandheden må imidlertid ud: De fleste som nærer en sådan fantasi, er jøder. Således opbløder vi modsætningen mellem på den ene side kærlighed til folket og stedet og så på den anden side den oplyste volds afskyelighed.

Med sit liv og sin krop var Juliano Mer-Khamis inkarnationen af en binational modstandsbevægelses mulighed. Uanset motiv gik drabsmanden efter kroppen. I døden har Juliano givet os muligheden i arv.

Bragt 6. april 2011 i Ha’aretz’ netudgave

Hør og se selv i denne video, hvad Juliano Mer Khanis mener om fremtiden for teatret i Jenin, Israels besættelse og Palæstinas fremtid.

klik på billedet

Juliano Mer-Khanis dræbt i Jenin

Med drabet på den jødisk-arabiske kunster og politiske aktivist Juliano Mer-Khanis har børnene i Jenin lidt et frygteligt tab. Det samme har palæstinensernes kamp for national selvbestemmelse og menneskerettigheder og ikke mindst den palæstinensisk-israelske sag for fredeligt naboskab.

Juliano Mer blev skuddræbt 4. april i sin bil få meter fra Freedom Theatre i Jenin flygtningelejr på Vestbredden.

Juliano Mer boede fast i Israel, men havde sit livsværk på Vestbredden i Jenin, hvor han drev et teater for børn og unge, The Freedom Theatre, midt i en flygtningelejr.

Han var en efterspurgt skuespiller i Israel og en berømt og - blandt ekstremister i både Israel og Palæstina forkætret - politisk multikunstner og aktivist.

For fem år siden besøgte Juliano Mer Danmark som Human Rights March gæst. Her præsenterede han sin dokumentarfilm "Arnas børn", en film om det arbejde hans berømte mor Arna Mer udførte blandt palæstinensiske børn og unge, som på den ene eller anden måde var ofre for Israels besættelse af deres land.

Juliano Mer blev 53 år.
                                                                                            Foto: Daniel Tchetchik

Se Ha'aretz første meddelelse her
Se Wikipedia om Arna Mer