hrm.info@gmail.com

Hvem er vi

Kontakt os

 Koordinationsgruppe

Arbejdsgrupper

   Vedtægter

 

 Human Rights March
Kvinder i Dialog 
Palæstina - Israel - Danmark


Søg:

Opdateret 12.05.2012

Forside

Seneste nyt
- Nyhedsbrev fra WOfPP, april 2012

Russell-tribunalet
- Baggrund
- Sydafrika 2011
- London 2010
- Barcelona 2009

Politiske fanger
- generelt om fangerne
- Sultestrejke og ulydighedskampagne
- WOFPP´s nyhedsbreve
- militærnægtere 

Børn
- 60 israelske eksperter   advarer nov. 2010
- Fangeudveksling okt. 2011
- Drengene fra Azun
- Natlig registrering
- FN-anbefalinger, juli 2010

Gaza
- Glem ikke Gaza
- 34 spørgsmål og svar
- Tænd et lys for Gaza

Frit Palæstina 2012?
- Optagelse i FN
- HRM's brev til folketingskandidaterne
- Kandidaternes svar
- Kort over Palæstina

Cases
- Hana Shalabi
- Freedom Theatre i Jenin

Nyttige link
- Palæstina
- Israel
- Palæstina - Israel
- Danmark
- internationalt
- ambassader

Arkiv
- rapporter
- korrespondance
- debatindlæg
- oliventræer
- årsmøder
- afholdte møder
- Københavnertribunalet 2008
- andre arrangementer

 webmaster: Ruth Jensen

 

 



"

Human Rights March

Kvinder i Dialog

Palæstina – Israel – Danmark                        

 

                                                                                                                       1. september 2011

Ambassadør Arthur Avnon

Den Israelske Ambassade i Danmark
Lundevangsvej 4
2900 Hellerup

 Vedr. palæstinensiske kvinder i israelske fængsler

Vi skriver til Dem fordi vi har erfaret, at der er sket en forværring af palæstinensiske kvinders forhold i forbindelse med israelske myndigheders arrestation, afhøring og internering.

Vi vil her fremdrage følgende forhold:

Advokatbesøg

Advokater har ret til at kontakte deres fængslede klienter. I tilfælde hvor det drejer sig om indsatte palæstinensiske kvinder, vanskeliggøres advokaternes besøg generelt ved, at de må vente urimeligt længe somme tider uden at opnå adgang til klienten på den aftalte dag.

Vi erfarer nu, at fængselsmyndighederne i kvindernes afdeling i Damoon fængslet har besluttet, at advokaten under besøg i fængslet låses inde i et forseglet lokale på en kvadratmeter sammen med sin klient. Advokat Taghreed Jahsan har i juni måned klaget til fængselsmyndighederne, men havde ved udgangen af juli måned endnu ikke modtaget svar.

Vi undrer os meget over en sådan restriktion og beder ambassadøren informere os om formålet hermed.  

Krænkelse af fangernes rettigheder

For nyligt har fængselsledelsen i Damoon fængslet indskrænket de kvindelige fangers rettigheder:  

  • Fangernes familier har fået forbud mod at medbringe nogen form for bøger.
  • Breve fra udlandet bliver ikke afleveret til modtageren med den begrundelse, at fængslet ikke kan tjekke breve, som er affattet på engelsk eller fransk. Fængselsledelsen har bedt om, at breve skrives på arabisk, hebraisk eller russisk. Fangerne har modtaget nogle breve arabisk.
  • Reduktion af antallet af beklædningsstykker, tilladt for den enkelte fange. Fangerne skal aflevere overskydende tøj til deres familier, og efter et stykke tid vil fængselsledelsen foretage ransagning af cellerne.
  • Tilbageholdelse af håndarbejdsmateriale, som Røde Kors har haft med til fangerne. Fængselsmyndighederne hævdede først, at Røde Kors havde forsømt at vedlægge oplysninger. Nu har Røde Kors afleveret de ønskede oplysninger, men fængslet har stadig ikke udleveret materialet til fangerne.

Restriktioner giver personalet anledning til at foretage ransagninger i kvindernes celler, og det gøres ofte, på alle tider af døgnet også om natten og under manglende iagttagelse af kvindernes blufærdighed.  

Vi vil bede ambassadøren undersøge om der i israelsk lov er baggrund for at indføre disse restriktioner, som er til den aller største gene for kvinderne, som hjælpeløse er overladt til fjendtligt indstillede myndighedspersoner.  

Vi imødeser ambassadørens besvarelse.  

Venlig hilsen  

f. HUMAN RIGHTS MARCH
Kvinder i Dialog
Palæstina Israel Danmark

Bodil Heinø
Højstrupvej 16
2720 Vanløse

bhe@c.dk